Jeg har lidt svært ved at huske hvad der skete i forrige uge, men jeg skal gøre mit bedste for at fortælle det. Tirsdag var jeg til volleyball kamp på Cimarron High School. Palo spillede ikke engang, men det jeg var der for at heppe på en af pigerne fra Young Womens. Onsdag var der jo Student2Student efter skole. Om aftenen tog jeg til "Trunk & Treat" ved kirken. Det er ligesom normal trick & treating, bortset fra at folk sidder og deler slik ud bag i deres biler. Det gør at det er meget mere sikkert, fordi man ved hvor alle børnene er, så det er da en meget hyggelig idé. Jeg havde lånt en lyserød jakke af en af lederne hvor der stod Pink Ladies på ryggen, så jeg var udklædt og det hele. Det var nu en meget sjov aften.
Torsdag havde jeg en meget afslappende dag, da vi som sagt havde fri fra skole både torsdag og fredag. Om aftenen tog jeg så med fem andre piger til et sted der hedder Bonnie Screams. Normalt hedder det Bonnie Springs og er et hotel-lignende sted, men pga. halloween har de lavet det om til et haunted house. Eller faktisk er der 3 haunted houses der. Det ligger midt i Red Rock Canyon, som er et godt stykke væk fra byen, ude midt i ingenting. Det er et meget creepy sted, og de fik slæbt mig med ind i to af husene, men den 3. valgte jeg ikke at gå med ind i, så jeg ventede udenfor sammen med en anden som heller ikke ville med. Det var ikke fordi tingene var sindsygt uhyggelige, fordi man ved jo godt at det alt sammen er falskt, men stedet er meget baseret på at det skal være rigtig creepy og at man får en masse chok. Jeg ville sige at det lykkedes ret godt for dem.
Fredag var vi inde på Mandalay Bay Hotel hvor de har et akvarie der hedder The Shark Reef. Som navnet foreslår er det mest hajer de har derinde. Bagefter det var vi på Sweet Potatoes og spise. Det er et buffet-sted, men i den sunde ende med en masse salat og sådan.
Lørdag fik vi en hund, ergo titlen. Det er en fem årig shih tzu der hedder Tucker. Hans gamle ejere skulle flytte i lejlighed og kunne ikke tage ham med. Da vi fik ham gik det op for mig hvor meget jeg havde manglet at have hund, så jeg er rigtig glad for at vi har fået ham.
Søndag var en rimelig begivenhedsfuld dag. Da vi kommer hjem fra kirke er der en masse drama med min værtssøster fra Kina, men jeg vil helst ikke komme ind på detaljerne her. Ved 3 tiden kommer nogle af familiens venner over. Vi skærer græskar og spiser alt for meget god mad. Om aftenen tager jeg med to andre danske udvekslingsstudenter til Frightdome. Inden jeg tog afsted frygtede jeg det værste, men da vi først kom der hen var det bare fantastisk! Det er et virkelig fedt sted! Normalt hedder det Adventuredome, og er en slags indendørs forlystelsespark i Circus Circus Hotel, men det bliver lavet om til Frightdome hver oktober. Jeg tror der er fem haunted houses, men vi nåede desværre kun i en af dem fordi køen var ret lang. Det var slet ikke så uhyggeligt som Bonnie Screams, da det her var indenfor og selvom der var mørkt var der en masse blinkende lys og høj musik. Frightdome er ikke et creepy sted overhovedet, men man får sindsygt mange chok. Der går skuespillere med motorsave rundt, og de sniger sig op bag en og starter motorsaven. Og så er der alle forlystelserne. Ja, det var bare et vildt fedt sted! Jeg er så glad for at jeg nåede at komme derhen, fordi rigtig skulle jeg ikke have været der. Det var bare en sidste øjebliks-aftale, og det var anden sidste dag det var der.
Mandag var så halloween og det er en stor ting herovre! Folk kom udklædt i skole og alt muligt. Om aftenen var vi ude og trick & treate med min værtsbror, hans ven og hans vens bror. Jeg følte mig lidt dum, da jeg ikke rigtig var udklædt, så jeg lånte min værtsbrors vens sværd og så gik det lige. Men de fleste af dem der gav slik ud gav også mig og min værtssøster nogle blikke der tydeligvis sagde at de syntes at vi var lidt for gamle til det her. Men det er ligemeget, vi havde det sjovt. Og vi fik en hel masse slik! Jeg har en helt pose stående på mit værelse fyldt med slik som jeg højst sandsynlig aldrig får spist.
Tirsdag mødtes jeg på U-Swirl med en dansk pige. U-Swirl er et af mange forskellige frozen yogurt steder herovre. Det smager helt ligesom normal is, men det er sundere. Plus, sådan som det fungerer herovre så er der en masse forskellige slags, i noget der minder om soft-ice maskiner og så laver man selv sin egen is og kommer selv toppings på. Så sætter man den på en vægt og betaler udfra hvad den vejer. Det er egentlig en meget god løsning.
Onsdag var der student2student igen efter skole. Denne gang spiste vi mælke-morgenmad og så tegnefilm. Der er nogle meget interessante mennesker i den klub, og selvom der ikke rigtig er noget formål med det vi gør, er jeg rigtig glad for at i den.
Fredag til lunch skulle jeg tage en geometri test, fordi vores lærer havde givet hele klassen 0 på den. Grunden til det var at der var nogle der snakkede og hun var i dårligt humør. Det gjorde mig lidt sur, for det var da ikke helt fair, men heldigvis sagde hun at vi kunne gøre den om før skole, efter skole eller til lunch der om fredagen. Så det valgte jeg at gøre og det gik vist også helt fint. Efter skole skulle jeg rigtig have været på International House of Pancakes (IHOP) med nogle piger fra skolen, men vi havde ikke rigtig nogen måde at komme derhen på, og der var ret langt og det regnede, så vi valgte at udsætte det til en anden gang. Vejret lige nu er ved at blive ret koldt. Vi er vist nede på omkring 10 grader celcius, men solen skinner for det meste og der er næsten ingen vind, så det er ikke så slemt igen. I stedet for IHOP tog jeg med den anden danske pige på palo hjem, hvor hendes værtsmor lavede pizza til os, og derefter kørte os til starbucks. Det var meningen at vi ville have siddet på starbucks i omkring halvanden times tid, men så pga at der var en fuld mand der satte sig ved vores bord og begyndte at snakke til os gik vi efter en halv time. Vi endte i Walmart, hvor jeg har fundet ud af at man kan få rigtig meget tid til at gå inde.
I dag startede jeg dagen med at tage i fitness med min værtssøster på 27. Hun vil gerne begynde at gå i fitness mere, så jeg sagde at hvis hun manglede en workout buddy så ville jeg gerne. Så nu tror jeg vi skal til at gøre det næsten dagligt når jeg kommer hjem fra skole. Efter det tog jeg et hurtigt bad, og ellers videre ud at handle ind. En ting jeg kommer til at savne rigtig meget ville nok være det store udvalg der er i alle butikkerne herovre. Det bliver mærkeligt at gå fra Walmart til Super Best. Efter det tog vi ud og spillede golf. Det var heldigvis ikke rigtig golf, bare putting, fordi ellers ville jeg da have gjort mig selv fuldstændig til grin. Men det synes jeg nu også jeg klarede ret godt i forvejen. I hvert fald var det rigtig sjovt, også selvom det endte med at blive ret koldt. Da vi så kommer hjem sidder nogle af familiens venner, the Dibbles, i stuen og ser en amerikansk fodboldkamp. Så jeg tog en tallerken mad og satte mig over i sofaen sammen med dem, og man må sige at det går ret vildt for sig når de ser fodbold. Efter det fandt vi et trivial pursuit spil frem og stillede spørgsmålene uden at spille. Det lyder måske ikke af så meget, men det var en rigtig hyggelig aften.
Lige for tiden er der ret mange mini-ferier. Først havde vi en fire dages weekend, så havde vi en normal uge og nu har vi en fire dages weekend igen, og om to uger er der en til. Så skal vi gå normalt i skole i et par uger, og så har vi to ugers juleferie. Så jeg har i hvert fald ingenting at klage over lige for tiden :)
-Lærke