Jeg tænker at det sikkert er tid til et nyt indlæg, så her får i det. Det er alt for lang tid siden jeg sidst har skrevet så i får bare de vigtigste detaljer, det jeg lige kan huske.
Min værtssøster, Andrea, og hendes 2 årige datter Kelsie, bor her stadig. De bliver højst sandsynligt boende her i 11 måneder endnu, da Andrea er startet i beauty school for et par uger siden, og det forløb varer et år. Jeg synes at det er fedt at hun er startet på det, og jeg klager da heller ikke over at hun mangler en til at bruge som forsøgskanin med blowouts, krøller, manicurer og andre fornøjelige ting :)
Min værtssøster, Andrea, og hendes 2 årige datter Kelsie, bor her stadig. De bliver højst sandsynligt boende her i 11 måneder endnu, da Andrea er startet i beauty school for et par uger siden, og det forløb varer et år. Jeg synes at det er fedt at hun er startet på det, og jeg klager da heller ikke over at hun mangler en til at bruge som forsøgskanin med blowouts, krøller, manicurer og andre fornøjelige ting :)
Sidst i januar overnattede vi på et hotel downtown. De fleste hoteller på the Strip har et tema og the Luxor, som var det hotel vi sov på, har et egyptisk tema. Det vil sige at det har for som en pyramide og er dekoreret med en masse egyptiske ting. Det var vildt fedt! Om aftenen var vi på hotellets buffet - hvilket klart kan anbefales hvis man er parat til at tage et par kilo på. Der var sååå meget mad, og det smagte alt sammen så godt! Efter det gik vi lidt rundt, og vi var inde i en M&M butik og en Coca Cola butik. Da det blev sent og alle de fulde mennesker begyndte at overtage the Strip gik vi tilbage til hotellet. Vi havde to værelser, og jeg delte værelse med Andrea og Kelsie. Både mig og min værtssøster fik en stor trang til Starbucks, og så var det da meget belejligt at der var to styks Starbucks på hotellet. Så vi endte med at sidde på vores hotelværelse og se fjernsyn mens vi drak double chocolate chip frappochino's. Det var ekstremt hyggeligt :)
Om morgenen fik vi morgenmad på værelset, og så var det ellers ud og opleve flere ting. Der var en løve-udstilling midt i MGM Grand, som desværre er lukket ned nu, men det var underholdende at se de to løver løbe rundt og lege med deres bolde. Der var to unge mænd derinde, og deres eneste job var at lege med løverne. Sådan et job ville være rart at have ;)
Efter det var vi alle godt trætte af at gå rundt, så vi tog den 20 minutters køretur, og så var vi hjemme igen.
Jeg har også byttet min ceramics klasse ud med psykologi. Nu ser mit skema sådan her ud:
1st - Psycholgy
2nd - World History
3rd - Physical Education (idræt)
4th - Biology
5th - Geometry
lunch
6th - World Literature
Jeg er utrolig glad for min psych klasse! Det er virkelig interessant og læren er super sjov! Jeg snakker ikke så utrolig meget med folk fra den klasse, men folk respekterer bare læreren for meget til at snakke, så det er helt okay. Min World History klasse kan jeg godt lide. Jeg har ikke så meget i mod selve faget heller, da vi for det meste bare tager notater og vi må bruge vores lektier og notater på testene. Hver fag har en test enten hver uge eller hver anden, men de er tit ikke så slemme igen, så det går. Vi laver næsten aldrig noget i PE. Vores lærere sætter os enten til at spille matball eller at gå. Matball er ligesom rundbold, bare at bolden ligner mere en badebold, og man så skal sparke til den. Min biologi lærer er som sagt en meget hyggelig mand. Han kan godt lide at blande mig og Danmark ind i de mærkeligste samtaler og han stiller nogle interessante spørgsmål. Det er altid en fed følelse når folk er interessede i Danmark. Jeg har lettere ved geometri herovre end jeg regnede med at jeg ville have. Jeg har en rigtig god lærer, selvom hun ikke altid er lige børnevenlig. Men hun er meget god til at forklare ting så de er lette at forstå. Lunch er min yndlings tid på dagen! Jeg sidder ved det bord jeg har siddet ved hele året. Det startede med at jeg gik op til et hold tvillinger jeg havde lagt mærke til var i en af mine timer, og spurgte om jeg måtte spise med dem. En anden pige hørte at jeg sagde at de skulle flytte sig, selvom jeg ikke helt forstår hvordan hun fik det til det, men det blev lidt akavet. Heldigvis hørte tvillingerne mig, og de skyndte sig at rette pigen, og da hun forstod hvad jeg sagde blev hun helt flov og sagde at selvfølgelig måtte jeg sidde der. Nu er de alle tre nogle af mine tætteste venner herovre :). Siden da er der bare kommet flere og flere til bordet, og nu sidder vi som regel 12 ved et 8-mands bord. Min World Literature klasse er meget underholdende! Der er nogle utrolig sjove mennesker i den klasse, og jeg kan rigtig godt lide at langt det meste, så som at læse højt og sådan, er frivilligt i den klasse, og man får slik hvis man gør det! Jeg elsker mit skema efter det er blevet ændret, så det er jo rigtig godt.
Jeg er også begyndt at tage skolebussen hver dag. Dels på grund af min værtsfars nye arbejdsskema, dels fordi jeg godt kan lide det. Der er en pige på bussen som jeg er blevet ret gode venner med, men ellers er der nu nogle ret mærkelige folk på den bus. Men stadig, det er fedt at tage skolebussen, det er jo en del af oplevelsen! Plus, jeg er ikke specielt snaksagelig om morgenen, og så er der ikke den akavede stilhed som nogle gange var i bilen med min værtsfar, da alle andre i bussen larmer utrolig meget.
Og så var der jo Valentines day.. Det er kæmpe herovre! Det var en tirsdag i år, så hele dagen i skolen så man folk gå rundt med bamser og balloner. Og venner giver åbenbart også hinanden ting, så jeg fik nogle cupcakes og en slikkepind. Det var nu ret sjovt at opleve.
Andrea og jeg begyndte til Bikram Yoga for en overgang. Vi købte en begynderpakke, så vi kunne komme så meget vi ville i en måned. Bikram yoga er hvor de varmer rummet op til 40C og 40% fugtighed, og så ellers bare 1 1/2 time intensiv yoga! Jeg har aldrig svedt så meget før, men man havde det så godt bagefter! Vi fik desværre ikke gået så mange gange som vi gerne ville, da det var lidt svært at få det til at passe med vores forskellige aftaler og sådan, men det er noget jeg er glad for at have prøvet.
Jeg har bestilt en class ring. Det er en senior tradition, men de besluttede sig for at lave det om til noget man gjorde som sophomore, hvilket passer mig helt fint! Så får jeg også den souvenir. Man kunne selv designe den, og jeg er rigtig tilfreds med sådan som min ser ud. Jeg lægger et billede ind af den så snart jeg får den.
Jeg var til Sweet 16 hos en veninde i starten af marts. Det var fancy dress, så mig og Stephanie var ude og købe kjole og det hele. Vi startede med at spise pizza hos Maddie, som var hende der holdt fødselsdagen. Derefter tog vi ned på the Strip og så et show. Showet hed Recycled Percussion og det var vildt fedt! Det er sådan set bare 4 gutter der trommer på en masse forskellige ting, men de havde blandt en masse underholdning ind og så gav de alle i publikumet en gryde og en trommestik så vi kunne spille med. Bagefter tog vi på noget der hedder the Sugar Factory. Der fik vi kæmpe dessert og retten til at fylde en dåse-lignende ting med så meget slik som vi kunne! Det var en virkelig sjov aften med nogle skønne mennesker :)
En halv time efter jeg var kommet hjem fra Maddie's fest, fik jeg det utrolig dårligt. Det var bare en 24 timers ting, men langt fra sjovt. Men to dage senere havde jeg det som om det aldrig var sket, og det var jo egentlig meget god timing at jeg nåede at komme hjem inden jeg fik det dårligt.
Men uhh hvor jeg glæder mig til i morgen! Vi tager alle sammen til San Fransisco i et par dage! Vi flyver tidligt i morgen og så er vi hjemme igen søndag aften. Mine værtsforældres ældste datter, Lori, og hendes mand Eric som begge bor i Alaska kommer også. Dem glæder jeg mig også til at møde. Men så skal vi ellers suse rundt i San Fransisco som ægte turister, og se så meget vi kan nå! De melder godt nok dårligt vejr - eller, det vil sige Danmark-niveau vejr, men det er jo koldt for os som er vant til 24C ;)
Jeg vil lægge billeder ind engang når vi kommer hjem derfra. Nu må jeg hellere få pakket færdig og så gå tidligt i seng så jeg være frisk til i morgen.
Love from Vegas!
-Lærke