Weekenden

Fredag aften tog min værtsfar, Yuni og mig i biograf og så Contagious. Det var rigtig hyggeligt, det er meget mindre besværligt at tage i biograf her end det jeg er vant til, så det skal nok blive til et par ture i løbet af året.

Lørdag tog min værtsfar mig med ud og spille golf. Ikke sådan seriøst golf, bare putting, men det var ret fedt faktisk. Sjovere end jeg lige regnede med at det ville være. Om aftenen var vi henne ved noget der hedder FlipN Out. Det er et sted med en masse trampoliner på gulv og vægge. Det endte med at være virkelig sjovt for os alle sammen, og meget hårdere end man skulle tro! Men det var fedt. Efter det tog vi ud og spiste, og da var vi alle godt trætte.
I dag var der ingen kirke pga. conference weekend. Jeg ved faktisk ikke helt hvad det er, bare at det bliver holdt i Salt Lake City og at det er meningen at man skal se det i fjernsynet i stedet for at tage i kirke. Så i stedet for kirke tog vi ud til Hoover Dam. På vej hjem fandt vi et bord hvor vi satte os og spiste frokost. Det var meningen at vi skulle have været i en park, og vi havde frisbee og amerikansk fodbold med, men den kunne vi ikke finde. Men det var alligevel meget hyggeligt.
Jeg hyggede mig rigtig godt, og jeg ved at jeg har fået den helt rigtige værtsfamilie :)

1 kommentar:

  1. Jeg var over 20 gange i biografen på de 10 måneder jeg var i Las Vegas, haha :) Hvis du vil lave noget rigtig sjovt, så "go movie jumping" med nogen venner ;)

    SvarSlet