Weekenden

Fredag aften tog min værtsfar, Yuni og mig i biograf og så Contagious. Det var rigtig hyggeligt, det er meget mindre besværligt at tage i biograf her end det jeg er vant til, så det skal nok blive til et par ture i løbet af året.

Lørdag tog min værtsfar mig med ud og spille golf. Ikke sådan seriøst golf, bare putting, men det var ret fedt faktisk. Sjovere end jeg lige regnede med at det ville være. Om aftenen var vi henne ved noget der hedder FlipN Out. Det er et sted med en masse trampoliner på gulv og vægge. Det endte med at være virkelig sjovt for os alle sammen, og meget hårdere end man skulle tro! Men det var fedt. Efter det tog vi ud og spiste, og da var vi alle godt trætte.
I dag var der ingen kirke pga. conference weekend. Jeg ved faktisk ikke helt hvad det er, bare at det bliver holdt i Salt Lake City og at det er meningen at man skal se det i fjernsynet i stedet for at tage i kirke. Så i stedet for kirke tog vi ud til Hoover Dam. På vej hjem fandt vi et bord hvor vi satte os og spiste frokost. Det var meningen at vi skulle have været i en park, og vi havde frisbee og amerikansk fodbold med, men den kunne vi ikke finde. Men det var alligevel meget hyggeligt.
Jeg hyggede mig rigtig godt, og jeg ved at jeg har fået den helt rigtige værtsfamilie :)

Indtil videre

Hvis det ikke er gået op for jer endnu, så lad mig da endelig fortælle jer at jeg har fundet ud af at jeg ikke er særlig god til at få skrevet noget herinde. Det tror jeg heller ikke jeg bliver, men lidt kommer der måske engang i mellem.
Vi må hellere starte helt fra begyndelsen. Jeg kom til Las Vegas d. 19 august. Det hele var meget overvældende der, og jeg gik rigtig tidligt i seng. Jeg har fået et dejligt værelse hos en skøn familie som jeg har det rigtig godt med. Da jeg kom fik jeg at vide at der kom en pige fra Kina som skulle bo ved os midlertidigt indtil de fandt en anden familie til hende. Nu er det så vist blevet permanent men det er en anden historie. Det er i hvert fald fedt at have hende her, og selvom hendes engelsk ikke er særlig godt så er hun rigtig sød.

D. 27 kørte vi til Bryce Canyon i Utah hvor der blev holdt en familie fest for min værtsfars side af familien. Det var rigtig sjovt at være med til, og selvom det var lidt akavet i starten så var alle rigtig søde ved mig og jeg havde en god weekend. Vi var ude og vandre om lørdagen. Turen tog godt halvanden time (så vidt jeg husker i hvert fald), i ca 30 grader og høj solskin. Bryce Canyons natur er virkelig fantastisk! Det er så anderledes fra alt hvad der er i Danmark! Vi boede et sted hvor der var en masse indianere. Det var rigtig fedt at opleve.

På vej hjem fra Utah søndag var vi inde og spise i en lille hyggelig restaurant. Da vi var derinde fik min værtsmor et opkald fra Yu-ni's (den kinesiske udvekslingsstudent som jeg bor med) onkel, som bor i Arizona. Anyway, han fortalte at Yu-ni og hendes var var rejst herover uafhængig af organisationen fordi de synes at det tog for lang tid for organisationen at bestille flybilletter, hvilket de jo egentlig havde ret i. I hvert fald fortalte han at Yu-ni, hendes far og ham selv var i Las Vegas lige nu. Så vi kom hjem i en fart og fik gjort hendes værelse klar (sådan nogenlunde) og så kom de alle sammen over. Hendes far kan ikke snakke engelsk og Yu-ni kunne ikke helt forstå hvad vi sagde så hendes onkel oversatte for det meste. De tog os med ud og spise og det var meget hyggeligt. Da vi kom hjem kørte hendes far og onkel. Næste dag skulle vi starte i skole, så vi tog tidligt derhen fordi Yu-ni ikke var blevet registreret endnu. Det endte godt nok med at hun ikke kunne starte før torsdag fordi hun manglede et par vaccinationer og sådan men det gik. Første skoledag var meget overvældende. Prøv at forestille jer omkring 3.300 teenagere som løber rundt på gangene for at nå at komme til time i tide, hvor halvdelen af dem ikke aner hvor de skal hen. Jeg var jo så en af dem der ingen anelse havde om hvor jeg skulle gå hen. Heldigvis er det forholdsvist simpelt at finde rundt på skolen når man engang får det lært. 

Mit skema endte med at se sådan her ud:
1st period - World Literature
2nd period - World History
3rd period - Ceramics
4th period - Biology
5th period - PE (idræt)
6th period - Geometry
Jeg er faktisk ret godt tilfreds med mit skema. Rigtig havde jeg German 3 Honors i stedet for keramik, men det valgte jeg at bytte ud. Jeg forstod ikke helt meningen med klassen eftersom halvdelen skulle lave noget, og min halvdel bare skulle sidde der. PE er meget stille og roligt herovre. Bortset fra når vores coach får os til at løbe. Vi skal løbe en mile her til vinter så det træner vi til. Ikke det fedeste at lave når det er 37 grader udenfor.
                                           


Homecoming game var i fredags og homecoming dance var i lørdags. Jeg var med til kampen men ikke festen. Kampen var meget sjov. Der var et anderledes skema pga af at der var homecoming assembly lige efter skole, så timerne blev kortet af med ca. 10 minutter hver, så det passede sådan at assembly'en sluttede samme tid som skolen normalt gør. Det var meget underholdende, man kunne virkelig mærke at folk havde school spirit. Det var fedt. 




Jeg tog med en pige hjem efter skole, sammen med 2 andre udvekslinsstundenter fra Danmark og Tyskland. Vi hyggede os, og klokken 7 tog vi hen på skolen til kampen. Der var en parade og alt muligt med homecoming king and queen. Det var sjovt at opleve.

Jeg får ikke rigtig noget motion herovre og det har jeg det ikke så godt med, så jeg overvejer at starte til svømning. Selve skoleholdet starter ikke for til vinter, men der er Swim Club lige nu. Det er vist meget konkurrence præget, hvilket er et minus. Og så er der lige det at de træner i halvanden time hver dag efter skole. Hvis jeg vælger at være med til det så begrænser jeg mig selv lidt, i det jeg ikke kan være med i andre klubber eller noget efter skole. Men jeg har snakket med træneren og han sagde at jeg kunne prøve det i en uge hvis jeg havde lyst. Det regner jeg med at gøre. 

I går aftes var vi henne og så det college min værtsmors firma gør rent. Vi spiste pizza og hun gav os en rundvisning. De har et anatomy lab hvor der er 25 lig der er blevet doneret til lægestuderende. Det var lidt creepy må man sige! Men det var hyggeligt alligevel. 

I dag havde jeg en aftale med piger fra skolen, men det blev aflyst i sidste øjeblik. I morgen havde jeg sådan set også en aftale med den ene af dem, men det blev også aflyst. Det er lidt surt, men så må jeg jo bare finde på noget andet. 

Alt i alt har jeg det godt herovre. Det er meget hårdere end jeg lige havde regnet med, men jeg nyder hvert minut af det! Jeg har været her i lidt over halvanden måned allerede. Tiden er både gået meget hurtigt og meget langsomt. Men jeg har det rigtig godt, og ikke engang har jeg fortrudt at jeg er taget afsted. 

-Lærke



Las Vegas

Jeg har ikke rigtig haft lyst til at skrive noget indtil videre, men jeg tænkte at jeg hellere måtte gøre det.
Turen til New York var meget lang. Og jeg mener meget! En stor del af det kunne godt skyldes at Entertainment systemet var gået i stykker, altså vi kunne ikke se film eller noget på skærmende. Men det var nu meget hyggeligt. Jeg sad ved siden af en anden udvekslingsstudent, som jeg også boede på værelse med, så hende snakkede jeg en del med. Men langt om længe kom vi da frem til New York, og det er virkelig en fed by! New York er jo kæmpe! Den er alt for stor til at jeg kunne tænke mig og bo der, men som turist er byen fantastisk. Vi var ude og se en hel masse ting på en guidet tour, og så blev vi sluppet fri i grupper i fem timer til sidst, den første dag i Manhatten, den anden i Soho. Alt i alt var det en meget god tur vi havde, synes jeg.
Turen fra New York til Las Vegas var også lang, men den føles endnu længere på grund af nerver. Det er sindsygt så nervøs de fleste af os var. Men familien stod i lufthavnen med et skilt hvor der stod Laerke på, så jeg så dem med det samme. De er virkelig søde - jeg har generalt bare været meget heldig indtil videre!
Varmen herovre er utrolig! Kan ikke helt finde ud af om det er negativt eller positivt men der her været 43 grader i dag. De siger at det er den varmeste uge de har haft i år. Men de siger også at det snart bliver lidt koldere så det er til at holde ud.
Jeg var ovre på skolen og blive registreret i mandags. Jeg så kun kontoret, men der var en masse plakater med "Go Panthers!" og sådan noget over det hele. Jeg starter i skole på mandag, hvilket er noget jeg glæder mig til. I morgen tidlig klokken seks kører vi til Utah, hvor vi skal til familiefest. Der er vi indtil søndag. Det bliver sjovt at møde hele familien, og der er arrangeret en masse aktiviteter, så vi kommer i hvert fald ikke til at kede os! Det skal nok blive godt :)
-Lærke

I morgen!

Så er min sidste dag i Danmark i 10 måneder næsten overstået! I morgen klokken 25 minutter over 9 skal os Exploriusser mødes i lufthavnen og klokken 25 minutter over 12 flyver vi så mod New York. Jeg har lige fået mail fra min værtsmor hvor hun skriver, at de glæder sig til at jeg kommer og at de vil hente mig i lufthavnen. Nu har jeg fået sagt farvel til de fleste og pakket færdig (næsten da), så jeg er klar til i morgen, eller så klar som man kan blive i hvert fald. Nu vil jeg lige pakke det sidste færdigt og så vil jeg slappe af og nyde resten af aftenen.
-Lærke 

Under en uge tilbage!

 Mine flybilletter kom her i forgårs. Vi skal rejse fra Kastrup 12:25 på tirsdag, men jeg skal mødes med de andre Exploriusser som jeg skal flyve med kl 9:25. Turen fra Kastrup til New York tager vist omkring 12 timer. Sammen med flybilletterne fik jeg også tidsplanen til New York, og det ser virkeligt spændende ud!


I går holdte jeg afskedsfest for mine veninder. Vi havde en rigtig hyggelig aften og jeg kommer virkelig til at savne de piger!







Og de havde endda kage med! :)  

Visum


Så er visumet ankommet til Hvide Sande. Det gik meget hurtigt, men det er kun en god ting. Brevet er, som man kan se hvis man tæller efter, tildækket med frimærker til en værdi af 84,50 kr.


Jeg har også fået kufferten ned fra loftet, så den står inde på mit værelse nu. Indtil videre er den tom, men der går ikke lang tid inden jeg begynder at lægge ting derned i. Jeg ved ikke om man kan se det på billedet, men det er faktisk så heldigt at der står mit navn på kufferten. Der er måske ikke så meget held over det, men det er da meget sjovt alligevel :) 


Det var sådan set bare lige det jeg ville, så jeg vil slutte nu igen. 

- Lærke 


Ambassaden

Så er jeg efterhånden ved at være klar til afrejse, synes jeg i hvert fald selv, men alligevel mangler jeg en masse.

I mandags var jeg på den amerikanske ambassade i København for at få godtkendt mit visum. Havde regnet med at min mor skulle med ind, da jeg jo er mindreårig, men det havde de ikke plads til, så jeg blev lukket ind alene. Det var egentlig heller ikke så slemt, fordi det eneste de spurgte mig om derinde var hvor jeg skulle hen og hvor lang tid jeg skulle være der, og så fik jeg også et papir med mine rettigheder. Det værste var dog ventetiden, for selvom selve proceduren kun tog 5-10 minutter, så var jeg derinde i 2 timer og et kvarter. Heldigvis var der andre udvekslingsstudenter som jeg så kunne snakke med. Da jeg først kom ind i rummet kunne jeg ikke lige se hvor jeg skulle være henne, så jeg startede bare med at gå op til den første skrank, fordi det var det sikkerhedsmanden havde sagt jeg skulle. Da jeg så stod deroppe var der en dame som sagde at køen startede altså dernede og pegede ned i den anden ende af rummet. Godt nok var det et lille rum, men det tog som sagt 2 timer og 5 minutter at komme op først i køen. Og så lige da det er blevet min tur, går damen bag skranken væk. Så stod jeg der. Da jeg så kiggede over til de andre skranke var der heller ikke nogen der. Min første tanke var at det ville da bare være perfekt timet hvis de havde frokost pause nu, fordi klokken var 12, men der går omkring et minut og så bliver vi over højtaleren bedt om at holde et minuts stilhed for de døde i Norge, og efter det minut kommer de så alle sammen tilbage. Ellers så gik det hele egentlig meget godt.

Vi blev i København i et par dage hvor vi bl.a. var inde og se Harry Potter del 2 i 3D - klart en oplevelse! Nu er vi hjemme igen og har min nevø på besøg i et par dage, så det er meget hyggeligt. :)

Det er ved at gå op for mig hvor svært det egentlig er at pakke til et helt år, og det er ikke ligefrem fordi jeg er så god til at pakke i forvejen. I dag er der 20 dage tilbage, så jeg må hellere se så småt at begynde.

Jeg har lige fået en mail fra Explorius om at der er to indrejse-dokumenter som jeg skal udfylde i flyet. Så langt havde jeg ikke lige tænkt, men hvis bare jeg har papirerne i orden skal det nok gå.

-Lærke